Lad de gamle bytte plads med fangerne, så vil vore ældre få al den pleje de savner, og fangerne deres straf. I den senere tid har der været en del eksempler på vores behandling af de gamle på plejehjemmene.

Som ansat i retsvæsnet, med et udmærket kendskab til forholdene for vore straffefanger, vil jeg derfor foreslå, at man lader de gamle komme i fængsel. Der vil de nemlig få mulighed for, at have deres ejendele i cellen og se TV i deres eget rum. De vil også få ordnet tænder og fødder og andre gebrækkeligheder på statens regning. De vil få vasket deres hår ganske gratis, og de vil få nye briller, når de trænger, og blive kørt hele fædrelandet rundt, når de skal til diverse behandlinger af to politibetjente i en behagelig bil, forstås.

De vil hver eneste dag få lejlighed til at opholde sig mindst en halv time i frisk luft. De vil blive lægeundersøgt ved det mindste pip, og sygeplejersker vil stå parat med gratis medicin døgnet rundt, hvis de skulle ønske et eller andet. De vil også få bad hver dag og rent undertøj, i stedet for at bleen bare bliver vendt.

Der vil stå billard og andre forlystelser parat, hvis de skulle ønske lidt underholdning, og den helt store fordel vil være, at man såmænd ikke engang behøver at udskifte personalet. Fængselspersonalet er så vandt til at nusse om fangerne og stå på pinde døgnet rundt for at opfylde deres mindste ønske, at de udmærket kan fungere som plejepersonale.

Og fangerne, ja dem sender vi på plejehjem, hvor man kan holde dem neddøsede med beroligende midler, så de bliver fromme som lam og ikke har kræfter til at ringe på klokken. De må så vænne sig til at bade hver 14. dag og få frataget alle deres personlige effekter, for at personalet ikke skal bruge for meget tid på at gå rundt om kommoden, lænestolen og TV’et.

Der kan de så, hvis de ikke er gået helt ud af beroligende midler, sidde og flette peddigrør, og hvis det går højt, blive kørt ud på terrassen en gang hver uge, for at få lidt frisk luft. Jeg er ked af at måtte sige det, men de bliver også nødt til at vænne sig til at spise papmad, som kommer fra et stort centralkøkken og smager som at stikke tungen ud af vinduet.
Det sværeste at vænne sig til vil nok blive, at man nu skal til at bruge alle de penge man ikke har på medicin, tandlægebesøg og briller.

Nogle vil nok indvende, at det dog var en frygtelig tanke. Hvorfor dog det? De gamle er jo ikke skyld i, at de er endt på plejehjem. Fangerne har mildest talt selv været ude om at de er havnet i fængsel.

Ja, her er lidt at tænke over… !!

Ifølge en nyhedsudsendelse, var en private skole i Washington for nylig blev konfronteret med et unikt problem. En række af de 12-årige piger var begyndt at bruge læbestift og tog dem med på toilettet. Det var fint, men efter de havde lagt deres læbestift på, trykkede de deres læber mod spejlet og efterlod snesevis af læbeaftryk. Hver aften fjernede pedellen dem, og den næste dag gentog pigerne det.

Endelig besluttede inspektøren, at noget måtte gøres. Hun opfordrede alle pigerne til at komme på toilettet og mødte dem dér med pedellen. Hun forklarede, at alle disse læbeaftryk skabte et stort problem for rengøringspersonalet, som havde til opgave at rengøre spejlene hver nat (du kan vel forestille dig fnisene fra de små prinsesser).

For at demonstrere, hvor vanskeligt det havde været at rengøre spejlene, spurgte hun pedellen om han ville vise pigerne, hvor stor en indsats der var påkrævet. Han tog en langskaftet svaber, dyppede den i toilettet, og rensede spejlet med den. Siden da har der ikke været nogen læbeaftryk på spejlet.

Der er pedeller … og så er der pædagoger…